Det helt vidunderlige skete at Lolita for Altid blev kåret som vinder af årets musikalske forestilling 2021 og vi har fået en flot pokal med hjem!

1000 tak til alle der gjorde det her værk muligt. Til alle dem med de gode ideer, til alle dem med pengene, til alle dem med evnerne til at føre det ud i virkeligheden, for alle de hjælpende hænder og kloge mennesker i vores liv❤️🥰🙏 Og ikke mindst tak til Reumert komiteen for at få øje på den unge pige og sætte pris på hendes stemme.
“Ud af muslingeskallen steg en nøgen, selvoptaget projektion af kønnenes ældgamle leg. Hendes sang var sensuel, hun lignede uskylden selv, men inde bag kysselæberne viste forestillingen tænder, som den satte i mellemkødet på kønnenes kulturskabte begær. Det var musikalsk kvindesatire i et orgie af lyserøde fantasier. Råt og begavet. Og dybt originalt.”
– Reumertkomiteen om Lolita for Altid.
Forestillingen spiller igen til januar 2022 og du køber billetter her https://www.osterbroteater.dk/forestilling/lolita-for-altid/


