HOW TO KILL A DOG er så stolte over at Lolita for Altid har fået to flotte nomineringer til årets Reumert! Forestillingen som er resultatet af et stort samarbejde med mange fantastiske mennesker er nomineret til Årets Musikedramatiske forestilling og Emma Sehested Høeg er nomineret til Årets Kvindelige Skuespiller for sin fantastiske præstation som Lolita❤️🧚‍♀️

Tak til alle der har bidraget på scenen, bag scenen, på Instagram, til vores feedbackfredage, og alle dem der er tæt på os❤️ ja vi har ikke vundet (endnu), men vores nytårs fortsæt på @how_to_kill_a_dog var at fejre mere så here goes🎉🎉🎉🎉

Vi glæder os til en festlig aften, hvor vi skal fejre scenekunsten i Odense når Reumert løber af stablen 6. juni.

DEN UNGE KUNSTNERISKE ELITE

How to kill a dog er udvalgt af Statens Kunstfond som en del af den unge kunstneriske elite, der får hjælp til at sætte fart på karrieren de næste to år

Statens kunstfond skriver om os “How to Kill a Dog er en kunstnerduo, der med lynets hast har opnået kultstatus. Med formater der blander performance, historiefortælling og koncert, undersøger de bl.a. kvindens rolle i samfundet i en konstant forhandling af seksualitet, krop og køn.”

Emma og jeg glæder os helt vildt til samarbejdet med Pernille Skov som vores konsulent og med vores producent Amanda Tilia Hamelle.

Læs mere om den unge kunstneriske elite hos Statens Kunstfond