ABOUT HOW TO KILL A DOG

Foto: Emilie Lærke

Kunstnerisk ledelse:
Emma Sehested Høeg og Jennifer Vedsted Christiansen
t: 20 99 22 90
e: vedsted@gmail.com

Producent:
Amanda Tilia Hamelle
t: 22 92 26 44

Find os på instagram for at følge vores arbejde eller skriv en mail 👇

ENGLISH VERSION COMING UP:

How to kill a dog (HTKAD) er en kunstnerduo bestående af instruktør Jennifer Vedsted Christiansen og skuespiller og musiker Emma Sehested Høeg. Vi ønsker med HTKAD at skabe et sted, hvor vi gennem vores scenekunstneriske arbejde kan dræbe hunden i os selv – den hund, der konstant ønsker at please, at være loyal og blive elsket.

DRØMMEKUNSTEN
Vi oplever først og fremmest teatret som et sexet og festfyldt sted, hvor man får lyst til at danse, fylde og i særdeleshed diskuterer de problematikker som forestillingen er optaget af. I vores projekter arbejder vi med at nedbryde forholdet til publikum, med at montere andre kunstneriske udtryk i vores arbejde, samt at udforske hvordan værket kan leve videre udenfor den tid og det sted det udfoldes i.

HTKAD har fra starten af arbejdet med flere kunstneriske udtryk og medier. Vi er optagede af at skabe samtaler gennem kunsten, om det er i teatret, til koncerten, på filmen eller i tv, ønsker vi at skabe værker hvor vi kan genkende os selv og grine af os selv sammen med andre.

UDVALGT AF STATENS KUNSTFOND
“How to Kill a Dog er en kunstnerduo, der med lynets hast har opnået kultstatus. Med formater der blander performance, historiefortælling og koncert, undersøger de bl.a. kvindens rolle i samfundet i en konstant forhandling af seksualitet, krop og køn.” skriver Statens kunstfond som baggrund for at duoen er blevet udvalgt som en del af Den Unge Kunstneriske Elite, der giver 20 unge kunstnere støtte til at få fart på karrieren.

TRILOGI HOS TEATER REPUBLIQUE
Fra 2019 til 2022 opsætter HTKAD tre forestillinger som vi co-producerer med Teater Republique.

Vi lagde ud med Velkommen til Pandora, hvor vi i kabaretform åbnede æsken og fortalte om alt det vi skammer os over og funderede over hvordan man kan tage sin plads, når man gerne vil elskes af alle. Til efteråret præsenterer vi Lolita for AltidEt musikalsk anklageskrift mod samfundets værdisættelse af den unge pige. Det er en undersøgelse af hvordan vi bruger os selv som en valuta for at opnå et bedre liv. Og hvad konsekvenserne er, når en værdi pludselig falder fordi en ny og yngre pige indtager din plads i samfundet.

I trilogiens sidste forestilling (premiere 2022) tager vi et opgør med de myter, vi igennem historien har prøvet at forklare kvinden igennem. Igennem en rituel seance bryder vi ud af det årtusind lange kvælertag de mandlige fortællinger har haft på os og forløser det i et musikalsk orgie af krop, sved, hår, negle og ekstrementer, til tonerne fra et orgel, en messen, salmer og fællessang.

HTKAD PROJECTS

KILLJOY
tv series about a young girl struggling to take up space 2022

SALON DE LA JEUNNE FILLE
kunstnerisk salon med Bikuben om den unge piges værdi 2020

I SKE MED MIG SELV
kortfilm, karantænefilmene 2020

LOLITA FOR ALTID
forestilling på Revolver, Republique 2020

SØVN
kunstnerisk foredrag om Søvn på Nørrebro Teater 2019

VELKOMMEN TIL PANDORA
forestilling på Reaktor, Republique
afgangsprojekt 2019